Mand anholdt for voldtægt og voldtægtsforsøg

af

Midt- og Vestsjyllands Politi har anholdt en 40-årig mand, som mistænkes for at stå bag en voldtægt og et voldtægtsforsøg begået i Hvidbjerg på Thyholm.

Voldtægtsforsøget fandt sted i maj måned i år og natten til lørdag den 24. august blev en 18-årig kvinde voldtaget.

Politiet anholdt den 40-årige tidligere i dag.

“Vi har haft efterforskere til at arbejde med de konkrete sager, samtidig med at politikredsens vagtcentral og patruljer den seneste tid har holdt et ekstra vågent øje med området. Efterforskningen har i dag ført til anholdelse af den sigtede. Vi håber, at anholdelsen kan være med til at skabe tryghed for beboerne i lokalsamfundet,” siger politikommissær Theis Thylstrup, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestjyllands Politis centrale efterforskning.

Politiet oplyser, at den 40-årige, som er bosiddende på Thyholm, vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro onsdag.