Brian Riemer bliver ny landstræner for det danske herrelandshold i Fodbold.
Det oplyser DBU torsdag.
Brian Riemer har international erfaring fra blandt andet Premier League og det seneste år har han stået i spidsen for den belgiske storklub Anderlecht.
“Med Brian Riemer får vi en træner med den energi, passion og det store engagement, som vi har søgt efter. Han deler vores syn på fodbold om at forsøge at dominere kampene og spille offensivt og teknisk fodbold. Samtidig har han stor erfaring med at arbejde med fodboldspillere fra øverste hylde og at være et sted, hvor det er afgørende hele tiden at skabe resultater og håndtere et stort pres udefra. Brian er også en person og træner, der kan få det bedste ud af sine spillere med både en kærlig og en fast hånd, som er vigtigt på et landshold,” siger Peter Møller, der er fodbolddirektør i DBU.
Aftalen med 46-årige Brian Riemer løber frem til og med VM i 2026.
Embed from Getty Images

