Den norske kronprinsesse Mette-Marits søn, er blevet anholdt og sigtet for voldtægt.
Det oplyser norsk politi.
27-årige Marius Borg Høiby er sigtet for voldtægt af en person, som er bevidstløs eller af andre grunde er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Der skal være tale om voldtægt uden samleje.
Anholdelsen skete mandag aften og kommer som følge af oplysninger, som politiet har indsamlet i forbindelse med en sag fra august i år, hvor Marius Borg Høiby blev sigtet for vold mod sin daværende kæreste.

