Silkeborg IF solgt

af

Superligaklubben Silkeborg IF er blevet solgt til amerikanske Trivela Group.

På sin hjemmeside skriver klubben bl.a.: “Silkeborg IF Invest A/S har indgået en aftale med Trivela Group V LLC, som med køb af 80 % af aktiekapitalen i fodboldselskabet Silkeborg IF A/S bliver ny hovedaktionær. “

Salget er betinget af en godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling i december.

Hvis salget går i gennem, vil Trivela Group altså eje 80% af Silkeborg IF A/S, mens Silkeborg IF Invest A/S vil eje de resterende 20%.

Om køberne skriver klubben: “Trivela er et professionelt sportsinvesteringsselskab med base i Alabama, USA, der arbejder hen imod en model for ejerskab af flere klubber i global fodbold, hvor de opkøber og administrerer fodboldklubber med fokus på deres operationelle, finansielle og konkurrencemæssige udvikling. Trivela ejer fodboldklubberne Walsall FC i den engelske fodboldliga, Drogheda United Football Club i den irske liga og Trivela FC Togo i landet Togo i Vestafrika. “