Kong Frederik

Kongen sender kondolencer efter angreb på julemarked

Hans Majestæt Kongen har i dag sendt kondolencebrev til Tysklands Forbundspræsident, H.E. Frank-Walter Steinmeier i forbindelse med angrebet i Magdeburg, Tyskland.

I kondolencebrevet skriver kongen:

“Kære Hr. Forbundspræsident, dybt bedrøvet over det tragiske angreb i går aftes i Magdeburg, udtrykker jeg min mest oprigtige medfølelse til Dem og det tyske folk.

Mine tanker er hos ofrene, deres familier og venner. Må de i denne svære tid modtage trøst og styrke.””

Angrebet, hvor en bil kørte flere hundrede meter ind i en menneskemængde ved et julemarked, har hidtil kostet fem personer, herunder et barn, livet, og mere end 200 er sårede.

Politiet anholdt på stedet en 50-årig saudiarabisk mand.