USA’s tidligere præsident, Jimmy Carter, er død søndag.
Det oplyser The Carter Center.
Ifølge oplysningerne døde den tidligere peanut-farmer i Plains i deltstaten Georgia, omgivet af sin familie.
Jimmy Carter var USA’s 39. præsident fra 1977 til 1981, og inden det guvernør i Georgia 1971 til 1975, valgt for Demokraterne. Han modtog Nobels fredspris i 2002 for sit humanitære arbejde gennem the Carter Center.
Carter blev i 1946 gift med Rosalynn, som døde sidste år i en alder af 96. Han efterlader sig fire børn og både børnebørn og oldebørn.
Jimmy Carter blev 100 år.


