Brand i sommerhus i Blåvand

Politi og brandvæsen rykkede lørdag formiddag ud til en brand i et sommerhus på Lyngkrogen i Blåvand.

Meldingen om brand indløb kl. 10.35.

I forbindelse med branden udvikledes en del røg og naboer og tilskuere blev bedt om at holde afstand, gøre plads til beredskabets køretøjer og blive ude af røgfane.

Det er endnu uvist hvordan branden er opstået, men ifølge politiet er der ikke umiddelbart mistanke om et kriminelt forhold

Brandstedet bliver dog spærret af indtil politiets teknikere har undersøgt det nærmere.

Ingen personer skal være kommet noget til under branden.

:NB: