Glemte håndbremsen – så måtte familie genhuses

Et pakkebud har nok fået røde ører, efter han tilsyneladende glemte at trække håndbremsen i den varebil han havde parkeret på Arnakvej i Højberg, mens han var ude af bilen.

Bilen – en Renault Master varebil – holdt på en stejl vej og begyndte at trille, da pakkebuddet havde forladt bilen. Han begyndte at løbe efter for at stoppe bilen, men uden held. Varebilen fortsatte ind i en carport, hvor den påkørte en Skoda Octavia, der forsatte videre ind i huset. Huset fik store sætningsskader, så familien i huset måtte genhuses.

Politiet oplyser, at pakkebuddet blev testet med et alkometer, som viste, at han ikke var påvirket af alkohol.

Uheldet skete kort efter klokken 01.30.

:NB: