Frederiksen taler med Zelenskyj

Danmarks statsminister Mette Frederisken har onsdag talt med ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

Det oplyser Zelenskyj selv på det sociale medie X.

Her skriver han bl.a.:

“Vi drøftede vigtigheden af enhed og solidaritet i Europa i håndteringen af globale sikkerhedsudfordringer og trusler mod alle europæere.”

“Vi talte også om at styrke det bilaterale samarbejde mellem Ukraine og Nordeuropa, samt fælles bestræbelser på at bringe en retfærdig og varig fred nærmere.”

Beskeden på X slutter han med ordene “Jeg takker Danmark og det danske folk for deres ubetingede støtte til Ukraine og vores folk.”