Manglende overholdelse af vigepligt vagte en politipatruljes interesse for en bil i Hjallerup onsdag aften.
Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Episoden fandt sted på Sæbyvej og bilen kørte slingende og usikkert videre, hvilket fik patruljen til at standse den.
Da patruljen henvendte sig til bilisten, var der tale om en 86-årig mand. Han havde et let sløret blik i øjnene og lugtede af spiritus, og derfor fik foretaget en alkometertest, der viste en promille på 1,25. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Politiet kørte ham derefter til Aalborg Sygehus, hvor han fik taget en blodprøve, og derefter kørte patruljen ham hjem til noget familie.


