Sydafrikas ambassadør i USA er ikke længere velkommen i USA.
Det skriver USA’s udenrigsminister Marco Rubio fredag i et opslag på det sociale medie X. Her kalder han ambassadør Ebrahim Rasool for “en racistisk politiker, der hader Amerika og hader @POTUS (præsident Donald Trump -red.)
og han tilføjer: “Vi har ikke noget at diskutere med ham, så han betragtes som PERSONA NON GRATA.”
Meldingen kommer efter, at Ebrahim Rasool på et seminar skal have sagt, at Trump leder en hvid overherredømmebevægelse i Amerika og rundt om i verden.

