Knivstikkeri i Tønder

Politiet rykkede først på eftermiddagen ud til et knivstikkeri på Kongevej i Tønder.

Det oplyser politiet, som modtog anmeldelsen kl. 12.21.

Offeret er blevet stukket i den ene arm. Der var tale om et behandlingskrævende knivstik, men ikke alvorligt.

En anden person er samtidig blevet udsat for vold.

Gerningsmanden løb efterfølgende fra stedet i ukendt retning og beskrives som værende mand, sydamerikansk af udseende og iført sort tøj.

I forbindelse med efterforskningen hører politiet gerne fra vidner eller andre med oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.