Dropper hundeslædeløb -besøger militærbase i stedet

USA’s andendame, Usha Vance vil alligevel ikke overvære et hundeslædeløb i Sisimiut, når hun i slutningen af ugen besøger Grønland.

I stedet vil hun følge med sin mand vicepræsident J.D. Vance til Pituffik Space Base, tidligere er kendt som Thulebasen.d

På basen vil de blive briefet om arktisk sikkerhed og mødes med amerikanske soldater. 

Det oplyser Det Hvide Hus i en erklæring.

Det hed sig ellers tidligere i en erklæring fra  Det Hvide Hus, at “Fru Vance og delegationen glæder sig til at se det monomentale ræs og hylde grønlandsk kultur og sammenhold”.