Ældre mand reddet ud af brændende bil

Onsdag aften kl. 20.49 modtog politi og brandvæsen en anmeldelse om, at en bil var i brand på Bregningevej vest for Jyderup i Nordvestsjælland.

Det skriver Holbaekonline.dk.

Da politiet og brandvæsnet ankom til stedet, var bilens fører – en 89-årig mand fra Jyderup – stadig inde i bilen. Han blev reddet ud og bragt til behandling på sygehuset. Han var, ifølge politeit, kommet alvorligt til skade.

Den 89-årige mand kunne fortælle politiet, at bilen var brudt i brand under kørslen.

Bilen skal nu undersøges nærmere af politiets brandefterforskere, der skal forsøge at fastslå årsagen til, at bilen brød i brand.

:NB: