Fredag debatterer Folketinget forsvarsaftalen mellem Danmark og USA, som giver amerikanske tropper ‘uhindret adgang’ til tre flyvestationer i Danmark.
Aftalen giver også amerikanerne en lang række rettigheder og bestemmelsesret blandt andet øget adgang til dansk territorium og mulighed for at udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord, som bl.a. kan omfatte udstationering af amerikansk personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning og øvelser.