Efterretningstjeneste stempler AfD som højreekstremistisk

Det tyske parti, Alternative für Deutschland, AfD, er en højreekstremistisk organisation.

Det konkluderer den tyske indenrigsefterretningstjeneste Bundesamt für Verfassungsschutz, BfV i en pressemeddelelse.

AfD fik 20,8 procent af stemmerne ved valget i februar måned og blev det næststørste parti i Forbundsdagen.

Det er synet på ‘fremmede’, som får Bundesamt für Verfassungsschutz til at stemple AfD som “bekræftet højreekstremistisk organisation”.

Ifølge BfV anser AfD for eksempel ikke tyske statsborgere med en migrationshistorie fra overvejende muslimske lande for at være ligeværdige medlemmer af det tyske folk, som partiet definerer det etnisk.