Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Hans Natorp fortsætter på posten som formand for Danmarks Idrætsforbund. Han var nemlig eneste kandidat til posten.
Lørdag var DIF’s 62 specialforbund lørdag samlet til årsmøde i Idrættens Hus i Brøndby. Hvor der udover formandsvalg og blev foretaget valg til bestyrelsen.
Med genvalget fortsætter Hans Natorp i formandsstolen, som han har siddet i siden 2021. Inden da havde han siden 2016 siddet som næstformand.
-”Jeg er rigtig glad for at kunne fortsætte mit arbejde som formand for Danmarks Idrætsforbund. Sammen med forbundene har vi vist, at idrætten er et solidt samlingspunkt med gode fællesskaber. Det skal vi bygge videre på, og sammen med bestyrelsen vil jeg i den kommende periode arbejde for at styrke vores forbund, som er essentielle for idrættens stærke fællesskaber,” siger Hans Natorp.
Nyt ansigt i bestyrelsen
På årsmødet var der også genvalg til Anna Harboe Falkenberg, Kenneth Plummer og Jens Hornemann, mens Rikke Rønholt Albertsen ikke genopstillede. Valgt som nyt bestyrelsesmedlem blev Pia Johansen, der også er formand for SvømDanmark.
DIF’s bestyrelse består herefter af Anna Harboe Falkenberg, Asger Fischer Mølgaard, Camilla Lyngsø, Frans Hammer, Hans Natorp, Jens Hornemann, Jette Albinus, Kenneth Plummer, Pia Johansen, Thomas Bach, Thomas Christensen.
365Sport.dk


