En 24-årig mand er bleve varetægtsfængslet, sigtet for for en lang række indbrud begået i blandt andet Østjylland.
Manden blev anholdt torsdag formiddag efter en anmeldelse om forsøg på indbrud i en bolig i Viborg. Her havde et vidne set to hætteklædte personer i færd med at forsøg sig med indbrud.
Politiet kørte til stedet, hvor det lykkedes at anholde den 24-årige, mens det lykkedes den formodede medgerningsmand at stikke af fra stedet.
Grundet en fortid med flere lignende forhold begået i Østjyllands politikreds, blev den 24-årige, der er bosiddende i Randers, efter sin anholdelse overdraget til Østjyllands Politi, som oplyser, at den 24-årige for nuværende er sigtet for 15 forskellige forhold af berigelseskriminalitet, herunder indbrud begået i bl.a. Hjortshøj, Harlev J, Lystrup, Randers, Rønde og Fårup.
Den 24-årige blev fredag formiddag fremstillet i Grundlovsforhør ved Retten i Randers og her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig i alle de 15 forhold, han pt. er sigtet i


