112 1 år siden

Prostituerede tilbageholdt af politiet

Af: Rolf Larsen
Foto: Politi.dk

To udenlandske prostituerede kvinder er blevet frihedsberøvet i tre uger.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Der er tale om en 27-årig peruviansk kvinde og en 36-årig colombiansk kvinde, som sammen med en mexicansk kvinde mandag blev tilbageholdt efter en politikontrol i det centrale Randers, hvor de arbejdede som prostituerede.

Ingen af kvinderne havde arbejds- eller opholdstilladelse, og alle blev derfor sigtet for ulovligt arbejde og ophold i Danmark. 

Det blev vurderet, at den mexicanske kvinde kan være udsat for menneskehandel, og derfor får hun nu tilbudt hjælp fra myndighederne.

Udlændingestyrelsen vurderede, at den peruvianske kvinde og den colombianske kvinde skal udvises af landet, og de blev derfor fremstillet i grundlovsforhør med henblik på at kunne frihedsberøve dem, indtil udvisningen kan effektueres.

Læs også Mand anholdt for drab på kone erklærer sig skyldig i vold med døden til følge