15-årig varetægtsfængslet efter episode med mindreårig pige i Glesborg

En 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor politi og anklagemyndighed holder kortene tæt ind til kroppen.

Sagen tog sin begyndelse da Østjyllands Politi torsdag kort før klokken 13 fik en anmeldelse om, at mindreårig pige var blevet udsat for en voldsom oplevelse i Glesborg, hvor en dreng havde opsøgt hende og taget fat i hende.

Pigen fortalte efter hændelsen en voksen om episoden.

Politiet anholdt efterfølgende en 15-årig dreng i Glesborg. 

Østjyllands Politi vil ikke oplyse hvad sagen drejer sig om, men har tidligere oplyst, at det, på baggrund af afhøringer og nogle af de fund, der blev gjort i forbindelse med anholdelsen, er en sag, som man tager meget alvorligt og efterforsker for at afklare hændelsesforløbet. 

Den 15-årige dreng blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

TV2 østjylland var tilstede i retten og skriver, at der blev nedlagt referatforbud og dørene lukket,og det derfor ikke kan referes hvad drengen er sigtet for.

Retten valgte, at varetægtsfængsle den 15-årige frem til den 4. juni.