Børn født i udlandet af surrogatmødre, børn født under korte udlandsophold og personer udsendt af den danske stat bliver nu undtaget fra de skærpede opholds- og beskæftigelseskrav i det nye kontanthjælpssystem. Det er partierne bag aftalerne om skærpede optjeningsregler og arbejdspligt blevet enige om.
De nye undtagelser skal tilføjes som et ændringsforslag til det eksisterende lovforslag om internationalt adopterede, som i øjeblikket behandles i Folketinget. Lovændringerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2025 sammen med det nye kontanthjælpssystem.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler:
– Det har været vigtigt, at vi sammen har kigget på, hvilke grupper af borgere som skal undtages for de nye regler. Som jeg tidligere har nævnt, så havde vi i de politiske forhandlinger om arbejdspligt ikke stort nok fokus på målgruppen for de nye regler, da vi med aftalerne blot byggede videre på de eksisterende krav. Det får vi nu rettet op på, og det er godt, at vi i fællesskab er blevet enige, samtidig med at vi holder fast i arbejdspligten.
Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Partierne lægger vægt på, at undtagelserne er baseret på juridiske vurderinger og ikke underminerer grundlaget for arbejdspligten.
De nye undtagelser vurderes at koste staten cirka 2,2 millioner kroner i 2025 og 3,3 millioner kroner årligt fra 2026 og frem.
Beskæftigelsesministeriet arbejder desuden på at ændre registreringspraksis i CPR-registret, så internationalt adopterede fremover kan undgå særskilt dokumentation for deres status.
:NB:
