Beskæftigelsen i Danmark steg i april 2025 med 5.400 personer, hvilket svarer til en stigning på 0,2 procent i forhold til marts.
Det viser de nyeste tal, som også afslører, at der nu er 3.055.700 lønmodtagere i job. Siden april sidste år er der dermed kommet 35.200 flere i arbejde.
I den private sektor steg antallet af lønmodtagere med 5.200 i april, mens der i det offentlige blev ansat 200 flere.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fremhæver udviklingen som et tegn på stærk aktivitet i dansk erhvervsliv:
-“Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig.”
Ministeren understreger samtidig behovet for flere medarbejdere og potentialet i unge uden job eller uddannelse:
-“Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange – herunder seniorer – er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer chancen for at vise, hvad de kan. Jeg ser frem til, at vi med vores ambitiøse projekt, Ungeløftet, sammen med kommuner, virksomheder og foreningslivet kan hjælpe endnu flere unge ind i arbejdsfællesskabet de kommende år.”
:NB:


