DMI: Stegende hede afløses af farligt vejr

Onsdag forventer meteorologerne hos DMI stegende hede med temperaturer over 30 grader, men dagen får en voldsom afslutning – så voldsom, at DMI har udsendt et varsel i kategori 2 – såkaldt ‘farligt vejr”.

Varslet gælder for Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Samsø samt det meste af fyn fra kl. 18.00 til 23.00.

Ifølge varslet forventer DMI tordenbyer og lokale skybrud med mellem 25 og 35 mm regn på 30 minutter. Bygerne kan være med hagl og kraftige vindstød af stormstyrke.

Desuden er der udsendt et risikovarsel om for store dele af det østlige Jylland om lokale skybrud, torden, hagl og vindstød. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min. Der er også risiko for kraftige vindstød mellem 20 og 30 m/s.

Årsagen er en koldfront nordvestfra, som er årsag til, at et område med kraftige regn- og tordenbyger bevæge sig op over den syd- og østlige del af Danmark, og ligeleds kan byger begynde at opstår spontant i samme område og ifølge DMI vil der med stor sandsynlighed kunne forekomme skybrud på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster.

Du kan følge den aktuelle vejrsituation og varsler på www.dmi.dk.