Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes mandag med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
På mødet diskuterede de to udenrigsministre situationen i Ukraine.
Lars Løkke Rasmussen fremhævede, at Europa har overtaget førertrøjen i forhold til støtte til Ukraine og i dag leverer knap 70 procent af den samlede støtte.
Men, at der er brug for, at USA fastholder sin støtte til den ukrainske forsvarskamp, også med de særlige våbenkapaciteter, som kun USA kan levere på den korte bane.
Udenrigsministeren understregede også, at man bør koordinere indsatsen endnu mere på tværs af Atlanten – f.eks. i forhold til de næste sanktionspakker mod Rusland.
De to ministre var enige om at bygge videre på det gode momentum fra NATO-topmødet.
Ministrene drøftede også situationen i Mellemøsten og behovet for en snarlig våbenhvile i Gaza.
Udenrigsministeren udtrykte et håb om, at den amerikanske præsident lænede sig ind i forhandlingerne på mødet med den israelske præsident Netanyahu senere mandag.
Det er første gang, de to udenrigsministre mødes personligt i Washington.


