En 36-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for blufærdighedskrænkelse af en 7-årig dreng.
Den 36-årige er sigtet for ved en episode den 17. juni i år, hvor han ifølge sigtelsen skal have blottet sig for drengen, taget fat i ham og forsøgt at få ham til at røre ved sig.
Det lykkedes drengen at trække sig fri og manden løb væk fra stedet.
Politiet har siden efterforsket sagen og få dage senere offentliggjorde Østjyllands Politi overvågningsbilleder af manden.
Tirsdag blev den 36-årige anholdt, og han blev onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Den 36-årige erkender forholdende og har ikke anket fængslingen.


