DMI udsender varsel: Forventer tordenbyger og skybrud

Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt et kategori 1 varsel om ‘voldsomt vejr’ for store dele af Jylland samt Fyn.

Ifølge varslet forventer DMI tordenbyger og lokale skybrud. Der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter. Varslet er gældende fra fredag kl. 12.00 til fredag kl. 20.00.

DMI har også udsendt et risikovarsel gældende for Vest- og Nordsjælland gældende for fredag fra kl. 14.00 til 20.00. Ifølge DMI er der risiko for for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

Ustabil atmosfære årsdag til kraftige byger

I løbet af i morgen, fredag, dannes byger, der lokalt kan være meget kraftige og med torden og nogle kan være så kraftige, at der altså kan være tale om skybrud.

Grunden til at bygerne bliver kraftige i morgen, fredag, er at atmosfæren er ustabil og meget fugtig. Det er usikkert hvor bygerne præcist vil opstå og hvor meget regn der vil forekomme i forbindelse med bygerne.

:NB: