Mand tiltalt for spionage mod Norge og USA

En mand i 20’erne er anklaget for spionage mod Norge og USA og for bl.a. hvidvaskning og skattesvig.

Det skriver vg.no.

Den anklagede arbejdede som sikkerhedsvagt ved USA’s ambassade i Oslo, mens han deltog i studier i Kirkenes, der ligger ved den norsk-russiske grænse.

Ifølge anklagen skal han have overdraget oplysninger til russiske myndigheder mod 10.000 euro og til iranske myndigheder mod ca. 100.000 norske kroner i Bitcoin.

Oplysningerne manden skal have delt omfatter, ifølge anklagen, bl.a. oplysninger om ambassademedarbejdere og deresfamlier, sikkerhedsprocedurer, plantegninge samt billeder af garagen og kommunikationsudstyr.

Mandens forsvarer, Inger Zadig, siger, at han erkender de faktiske forhold, men nægter straffeskyld, fordi han ikke mener, at der var tale om hemmelige oplysninger, som kunne skade nationale interesser.

Sagen behandles ved Oslo Tingsret i næste måned.