I forbindelse med en retsag ved Retten i Aarhus på Paludan-Müller Vej torsdag blev en 19-årig mand sigtet for vold mod en fængselsbetjent.
Den 19-årig var en af de tiltalte i retssagen, og han havde, ifølge vidner, prøvet at tage kontakt til nogle personer uden for retten, da han sad i et vindue i et venterum.
Da en fængselsbetjent bad ham stoppe, blev han voldsom, og ifølge sigtelsen nikkede han fængselsbetjenten en skalle og spyttede efterfølgende på ham.
Da betjentene kom ind i venterummet, var den 19-årige faldet til ro. Han blev sigtet for vold mod en person i offentlig tjeneste, og retssagen kunne efterfølgende fortsætte.
Ifølge politiet kom fængselsbetjenten umiddelbart ikke alvorligt til skade.
:NB:


