112 11 måneder siden

Patrulje afslørede hashsalg i Vordingborg

Af: Netavisernes Bureau
Foto: Rolf Larsen.

En politipatrulje i Vordingborg afslørede mandag eftermiddag et salg af hash.

Klokken 14.10 bemærkede betjentene en mistænkelig aktivitet ved en adresse, hvor en kvinde kortvarigt havde været inde i en bolig.

Da kvinden forlod stedet, tog patruljen kontakt til hende og konstaterede, at hun var i besiddelse af hash, som hun formentlig netop havde købt. Hun blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Betjentene rettede derefter henvendelse til beboeren i den pågældende bolig. Her fandt de yderligere hash samt effekter, der tydede på videresalg. En 62-årig mand blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.

:NB:

Læs også 26-årig anholdt i sag om kvindedrab