En person er død af sine kvæstelser efter en skudepisode ved en Moské i den svenske by Örebro fredag.
Det oplyser svensk politi.
Klokken 13.44 modtog alarmcentralen et opkald om skyderi i Boglundsängen ved en parkeringsplads tæt på en moské. Politi og redningsmandskab blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at to mænd mellem 20 og 30 år var såret af skud.
De sårede blev transporteret til Örebro Universitetssygehus med ambulance. Den ene af de sårede er efterfølgende afgået ved døden, mens den anden er alvorligt såret, men ikke livstruende.
Mindst én gerningsmand blev set forlade stedet.
Der er nu en intens indsats igang for at anholde den eller dem, der står bag skyderiet.
Sagen efterforskes som drab og drabsforsøg samt grov våbenlovovertrædelse .
På nuværende tidspunkt ser politiet ingen forbindelse til moskéen, men der er dog forbindelser til kriminelle grupperinger i Örebro.

