Fem personer er i dag ved retten i Horsens blevet dømt for hærværk efter at have afmonteret et stillads.
De dømte er to mænd på 37 år og en kvinde på 22 år fra Esbjerg samt to mænd fra Horsens på henholdsvis 25 og 38 år.
De fem var tiltalt for hærværk ved torsdag den 4. april sidste år sammen med flere andre personer, at have afmonteret et stillads i krydset ved Frederiksgade og Ndr. Kirkegårdsalle i Horsens. Afmonteringen af stilladset var gjort i et omfang, hvorpå stilladset ikke kunne benyttes og virksomheden, der ejede stilladset, led et formuetab.
Retten idømte de fem tiltalte 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
Alle fem tiltalte havde på forhånd nægtet sig skyldige, og har nu 14 dage til eventuelt at anke dommen.

