Indland 11 måneder siden

Efter afsløring: Indkalder USA-diplomat til samtale

Af: Mette Sørensen
Lars Løkke Rasmussen –Foto: Kristoffer Jonsson/Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet har indkaldt USA’s chargé d’affaires på ambassaden i København til samtale efter det er kommet frem, at USA tilsyneladende arbejder på at påvirke interne grønlandske og danske anliggender.

Det var DR som onsdag morgen kunne fortælle, at amerikanerne på forskellige måder arbejder på at skabe splid mellem Danmark og Grønland. Ifølge DR har de tre mænd forbindelse til Det Hvide Hus og præsident Donald Trump.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skriver i en kommentar til DR:

– Ethvert forsøg på indblanding i Kongerigets interne anliggender vil selvsagt være uacceptabelt. I det lys har jeg bedt Udenrigsministeriet om at indkalde den amerikanske chargé d’affaires (diplomat, red.) til en samtale på Asiatisk Plads.

Læs også 400 soldater skal sikre ro og orden i flygtningecentre