Lørdag eftermiddag blev et drivende svenskindregistreret fiskefartøj bugseret til Hasle Havn af Marinehjemmeværnet.
Forud for bugseringen havde de svenske myndigheder kontaktet Forsvarets redningstjeneste, JRCC, da skibet befandt sig i dansk farvand. Det drejede sig om et fiskefartøj, som tidligere var blevet slæbt af et andet skib, der siden forliste.
Den svenske kystredningstjeneste havde forinden bragt skibets besætning sikkert tilbage til Sverige. JRCC overtog herefter opgaven med at få det drivende skib bragt i sikkerhed. Ved ankomsten til Hasle Havn blev skibet besigtiget af politiet.

