Den konservative Trump støtte, aktivist, radiovært, podcaster og debatør, Charlie Kirk, er blevet dræbt af skud.
Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN.
Den 31-årige Charlie Kirk, var en af grundlæggerne af organisationen Turning Point USA, og var blandt andet kendt for at debattere med, især venstreorienterede, studerende på amerikanske universiteter, hvor hans konservative holdninger mødte modstand.
Skyderiet fandt sted i forbindelse med et debatmøde på Utah Valley University, i den amerikanske delstat Utah.
Kirk døde efterfølgende på hospitalet.
Politiet tilbageholdt umiddelbart efter skyderiet en mistænkt gerningsmand, men vedkommende er efterfølgende blevet løsladt efter afhøring.

