En af forsvarets Seahawk-helikoptere deltog i en eftersøgning efter en forsvundet 65-årig mand i Maniitsoq-området i Grønland.
Det fremgår af Døgnrapporten fra Forsvaret.
Udover Seahawk-helikopteren deltog politiet og en helikopter fra Air Greenland i eftersøgningen.
Grønlands Politi oplyser, at man søndag modtog anmeldelse om fundet af en tom jolle på øen Ivittusoq nær Maniitsoq og der blev igangsat en eftersøgning.
Tirsdag blev den savnede fundet omkommet. De pårørende er underrettet, oplyser politiet.
:NB:
