Forsvaret har med samtykke fra Københavns Politi oprettet to midlertidige militære områder i forbindelse med afholdelsen af EU-topmøder i København. Områderne er placeret ved Nordsøvej 4 i Nordhavn og ved Kongelundsfortet på Amager.
De midlertidige områder trådte i kraft i morges kl. 06.00 og gælder frem til lørdag den 4. oktober kl. 12.00.
Formålet med etableringen er at understøtte Forsvarets indsats under topmøderne, der finder sted onsdag og torsdag. Begge områder er under bevogtning af militært personale.
:NB:


