112 9 måneder siden

Cyklist på hospitalet efter sammenstød med knallert

Af: Rolf Larsen
Ambulance
Arkivfoto: 365nyheder.dk

En 53-årig kvindelig cyklist blev onsdag morgen kørt på hospitalet efter et færdselsuheld på Molsvej i Rønde.

Uheldet skete klokken 08.06, da en 15-årig dreng kom kørende på knallert i nordgående retning. Efter et sving mødte han den 53-årige, der kom kørende i den modsatte retning, men i det forkerte spor.

Knallertføreren forsøgte at undvige ved at køre mod venstre, men cyklisten trak samtidig mod højre, og de to stødte sammen.

Kvinden blev kørt til hospitalet med ambulance til tjek for mulige hovedskader. Den 15-årige slap ifølge politeit umiddelbart uden skader.

Læs også 14 mænd dømt for vold og frihedsberøvelse