112 9 måneder siden

Tip førte politiet til fund af kokain i lejlighed

Af: Rolf Larsen
Foto: Rolf Larsen.

Et tip om narkosalg førte sent onsdag aften til en politiaktion i Randers C. Betjente fra Østjyllands Politi bankede på døren til en lejlighed, hvor de ved en ransagning fandt kokain, salgsposer, kontanter og andre effekter, der tydede på salg.

En 34-årig kvinde, som bor på adressen, blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.

I lejligheden var også en 25-årig kvinde med en mindre mængde kokain i sin håndtaske. Hun blev sigtet for besiddelse af narko.

Kort før ransagningen observerede politiet en 26-årig mand, som tilsyneladende havde købt stoffer. Han blev fundet med en mindre mængde kokain og sigtet for besiddelse.

Læs også Kvinde overfaldet og frarøvet bil