Udland 9 måneder siden

Biden får strålebehandling mod aggressiv prostatakræft

Af: Mette Sørensen
Joe Biden.
Joe Biden. Arkivfoto: Gage Skidmore (CC BY-SA 2.0)

USA’s tidligere præsident, Joe Biden, er begyndt i behandling af prostatakræft.

Det skriver NBC News.

Som led i behandlingsplanen får han strålebehandling og hormonbehandling mod prostatakræft; stråleforløbet forventes at vare fem uger.

I maj meddelte han, at han var blevet diagnosticeret med prostatakræft, som allerede havde spredt sig til knoglerne.

Den 82-årige Biden har allerede taget hormonmedicin i pilleform.

I sidste måned fik Biden fjernet hudkræft, hvor lægerne meldte, at alt kræftvæv var fjernet og ingen yderligere behandling var nødvendig.

Joe Biden var USA’s 46. præsident fra 2021 til 2025. Han vandt præsidentvalget i november 2020 over den siddende præsident, Donald Trump.

Læs også Kasakhstan forbyder LGBTQ+-propaganda