Indland 9 måneder siden

Markant fald i militær støtte til Ukraine

Af: Mette Sørensen
Foto: The State Emergency Service of Ukraine (CC BY 4.0)

Militær støtte til Ukraine er faldet markant hen over sommeren, viser en ny rapport fra Kiel Institute.

Det skriver The Kyiv Independent.

Ifølge rapporten blev der i juli og august totalt givet 43 procent mindre militær støtte end i årets første halvdel. Det sker trods lanceringen af NATO’s PURL-program, der gør det muligt for europæiske allierede at købe våben til Ukraine fra USA.

Støtten fra Europa er faldet med 57% i juli og august.

Der er tale om et overraskende fald, da flere lande har forpligtet sig til støtte gennem PURL. Blandt andet har Danmark afsat cirka 90 millioner dollar, Sverige 275 millioner og Tyskland 500 millioner.

Mens den militære støtte er faldet, har den finansielle og humanitære støtte til Ukraine ligget stabilt.

Læs også Fyrværkeri stjålet fra container