Det lettiske parlament, Saeima, har stemt for, at Letland skal forlade Istanbulkonventionen – Europarådets traktat mod vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Det skriver lsm.lv.
Efter mere end 13 timers debat stemte 56 medlemmer for og 32 imod.
Beslutningen har udløst store protester foran parlamentet og en underskriftsindsamling med over 20.000 borgere.
Loven træder dog først i kraft, hvis præsident Edgars Rinkēvičs underskriver den – han har ti dage til at beslutte sig og kan vælge at sende loven tilbage til parlamentet eller udskyde den i op til to måneder.
