112 8 måneder siden

Motorcyklist ramt af bus

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 28-årig mand fra Asnæs blev mandag eftermiddag ramt af en bus ved Holbæk Station.

Ulykken skete klokken 17.46, da bussen kørte ud fra busholdepladsen ved Jernbaneplads og ramte motorcyklisten.

Ved sammenstødet røg manden af sin motorcykel, som endte under bussen. Han slap, ifølge politiet, fra ulykken uden alvorlige skader, men blev kørt til tjek på sygehuset efter at have slået sig.

Der opstod kun mindre materielle skader på de involverede køretøjer. Buschaufføren blev afhørt på stedet, og politiet har optaget rapport, da der er mistanke om en vigepligtsforseelse.

Trafikken ved stationen var kortvarigt spærret, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

Læs også Mand overfaldet af maskerede mænd