112 8 måneder siden

Mand dræbt af skud på tankstation i Ishøj – politiet søger vidner

Af: Rolf Larsen
Politi afspærring
Foto: Rigspolitiet.

Københavns Vestegns Politi efterforsker et drab, der fandt sted kort før klokken 17 fredag, hvor en mand i begyndelsen af 30’erne blev ramt af skud på en tankstation på Ishøj Stationsvej 8.

Manden blev kort efter erklæret død.

De pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet.

Politiet er massivt til stede i området og arbejder intensivt med sagen.

-”Vi vil meget gerne i kontakt med alle vidner, der har set noget, eller som i øvrigt har informationer om skyderiet,” siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi.

Motivet bag skyderiet er endnu uklart, og efterforskningen foregår i øjeblikket bredt.

-”Vi efterforsker intensivt lige nu og har fokus på at indsamle oplysninger og sikre tekniske spor i området,” tilføjer Charlotte Skovby.

Politiet oplyser, at der vil være øget tilstedeværelse i området gennem natten, og at lokalpolitiet også vil være synligt til stede i morgen.

Vidner opfordres til at kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48 eller henvende sig direkte til betjente på stedet.

Læs også 24-årig dømt: Forsøgte at påkøre politibetjent