En gruppe organiserede røvere er i den forgangne uge blevet idømt fængsel i samlet mere end 55 år efter en efterforskning foretaget af Metropolitan Police i London. Gruppen stod bag en række røverier mod mobilforretninger i perioden september til november 2024.
Ifølge politiet rettede gruppen sig primært mod butikker i mobilkæden EE, hvor de ved hjælp af trusler tvang personalet til at åbne aflåste lagerrum. Her stjal de mobiltelefoner og andre elektroniske enheder til en samlet værdi af 240.000 pund – godt 2 millioner danske kroner. I alt blev der registreret mindst 13 røverier i forskellige dele af London.
Efterforskningen omfattede gennemgang af overvågning, mobiltelefonsdata og retsmedicinske spor.
Politiet kunne på baggrund af DNA, telefondata og køretøjsoplysninger knytte de mistænkte til gerningsstederne.
Under observation af gruppen den 19. november 2024 blev fire mænd anholdt på fersk gerning i en EE-butik i Kilburn. Ransagninger i forbindelse med anholdelserne førte til fund af stjålne enheder og yderligere beviser.
I alt blev ti mænd dømt ved Kingston Crown Court for røveri eller forsøg på røveri og straffet med mellem


