112 8 måneder siden

Ung mand fængslet efter tre brande i Marstrup – politiet søger vidner

Af: Mette Sørensen
Foto: Rolf Larsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med tre brande, der i løbet af weekenden blev påsat i Marstrup ved Haderslev. Ingen personer kom til skade ved brandene.

En 20-årig mand fra Haderslev-området blev søndag anholdt og sigtet for at stå bag alle tre brande. Han blev samme dag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Sønderborg.

Politiet fortsætter efterforskningen og beder nu offentligheden om hjælp. Politikommissær Helene Geleff opfordrer borgere, der har set personer i nærheden af brandstederne eller har relevant videoovervågning – eksempelvis fra bilkameraer – til at henvende sig.

Brande fandt sted på følgende adresser:

Politiet formoder, at gerningspersonen har bevæget sig rundt til fods i området både natten til lørdag og søndag.

Borgere med oplysninger eller optagelser bedes kontakte politiets servicecenter på telefon 114.

Læs også Mistænkes for bedrageri mod flere ældre – kan du genkende manden?