En 23-årig kvinde er blevet idømt 20 års fængsel for sin rolle i drabet på to australske brødre og deres amerikanske ven under et tyveri i Baja California i 2024.
Det skriver BBC.
De tre mænd var på surfing-tur, da de blev overfaldet.
Kvinden, Ari Gisell, erkendte sig skyldig i at have opfordret sin daværende kæreste til at stjæle turisternes dæk og telefon, hvorefter han og to andre fulgte surfernes bil til et teltområde, røvede dem og skød dem.
Ofrene blev senere fundet dræbt i en brønd.
De tre mænds sager verserer fortsat, og to af dem har ifølge mexicanske medier tilknytning til Sinaloa-kartellet, men anklagemyndigheden mistænker ikke organiseret kriminalitet som motiv.

