Den amerikanske kongreskvinde Marjorie Taylor Greene annoncerer i en fire sider lang udtalelse udsent på X.com, at hun forlader sin plads i Repræsentanternes Hus.
Hendes sidste arbejdsdag bliver 5. januar 2026.
I brevet giver hun en række årsager til sin beslutning – både politiske, personlige og følelsesmæssige.
Greene indleder med en bred kritik af Washington og det politiske system, som hun beskriver som styret af et magtapparat, der arbejder for egne interesser frem for dem, hun kalder “almindelige amerikanere”. Hun skriver, at amerikanerne bliver “brugt af det politiske industrikompleks i begge partier,” og at resultaterne altid ender på samme måde: intet bliver bedre for almindelige borgere.
Et tilbagevendende tema er hendes oplevelse af svigt fra sit eget parti, på trods af – som hun formulerer det – at have “kæmpet hårdere end næsten nogen anden valgt republikaner” for at få Donald Trump og republikanerne til magten. Hun beskriver, hvordan partiinterne konflikter og manglende støtte har præget hendes tid i Kongressen, og hvordan mange af de etablerede republikanske politikere “stak ham i ryggen og aldrig forsvarede ham.”
Samtidig peger hun på de personlige konsekvenser, jobbet har haft. Greene beskriver årevis med “uophørlige personangreb, dødstrusler, falske anklager og løgne,” som hun mener, de færreste kunne holde ud mere end én dag. Hun understreger, at presset ikke kun har ramt hende selv, men også hendes familie.
Greene siger, at beslutningen også handler om værdighed og selvrespekt. Hun skriver, at hun nægter at fortsætte som en “mishandlet hustru, der håber, at det hele går væk og bliver bedre”. Ifølge hende blev hun svigtet og direkte modarbejdet af den præsident, hun havde loyalt forsvaret. Hun hævder, at Trump “ondskabsfuldt kastede titusindvis af millioner af dollars mod mig og forsøgte at ødelægge mig.”
Hun retter også en skarp kritik mod sine egne partifæller for passivitet. Ifølge Greene mister politikerne modet, når valgkampen nærmer sig: “Når vi går ind i kampagnesæsonen, forsvinder al mod, og kun sikker genvalgstaktik er tilbage.”
I brevet beskriver hun, at hun nu vil prioritere sin familie og sit personlige liv. Hun siger, at hun vil “vende tilbage til de mennesker, jeg elsker, og leve livet fuldt ud, som jeg altid har gjort,” og at hun ser frem til en ny vej.
Samtidig anvender hun sin afgang til at udtrykke bekymring for, hvad hun ser som en voksende afstand mellem politikerne og almindelige borgere. Hvis hun – som hun formulerer det – kan blive udskiftet af “neokonservative, medicinalindustrien, tech-giganter, militærindustrielle interesser, udenlandske ledere og en donor-elite, der ikke engang kan relatere til rigtige amerikanere,” så mener hun, at også vælgerne er blevet sat til side.
Hun slutter med at understrege, at hun altid har repræsenteret “almindelige amerikanske mænd og kvinder,” og at hun vil stå klar, hvis amerikanerne får brug for hende i fremtiden.