Netanyahu beder om benådning

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har anmodet præsident Isaac Herzog om en benådning i sin verserende korruptionssag.

Det skriver flere internationale medier, her i blandt CNN.

I brevet, offentliggjort søndag, skriver Netanyahu, at sagen har skabt splid og mener, at “samfundets interesse” taler for en benådning, selvom han ønsker at bevise sin uskyld.

Anmodningen møder hård kritik fra oppositionen, som kræver tilståelse og politisk tilbagetræden som betingelse.

Herzog bekræfter modtagelsen og vil overveje sagen nøje. Netanyahu er den første siddende israelske premierminister, der retsforfølges for korruption.