112 7 måneder siden

SMS-svindel: Borger lokket til at opdatere sundhedskort

Af: Rolf Larsen
Politi
Arkivfoto: Jan Vagn Jakobsen fra Pixabay

Tirsdag henvendte en borger sig til Hjørring Politistation, efter at være blevet udsat for en form for SMS-svindel.

I beskeden stod der, at han skulle opdatere sit sundhedskort, ellers ville hans dækning bortfalde.

Borgeren fulgte linket i beskeden, indtastede sine oplysninger og betalte 17 kroner i fragt for et nyt kort. Efterfølgende blev han mistænksom og kontaktede sin bank, som straks fik spærret hans betalingskort. Han fik desuden spærret sit MitID og ønskede at oprette en kreditadvarsel.

Politiet opfordrer borgere til at være på vagt over for falske SMS’er og aldrig at indtaste personlige oplysninger via links sendt i beskeder.

Læs også Kvinde såret af skud – 20-årig sigtet for drabsforsøg