Udland 7 måneder siden

To tilfælde af spedalskhed konstateret i Rumænien

Af: Rolf Larsen

I følge det rumænske nyhedsbureau AGERPRES er der konstateret to tilfælde af spedalskhed i den rumænske by Cluj-Napoca.

Yderligere to personer undersøges for sygdommen.

Sundhedsmyndighederne oplyser, at de berørte personer har behov for behandling, men understreger, at der ikke er tale om en sundhedsmæssig nødsituation.

Det rumænske sundhedsministerium oplyser, at de i alt fire personer, der enten er smittet eller under udredning, er kvinder fra Asien, som har arbejdet som massører på en SPA-salon i Cluj-Napoca. To af kvinderne, der først henvendte sig til hospitalet i slutningen af november, stammer fra Indonesien.

Ifølge sundhedsministeren kræver sygdommen længerevarende tæt kontakt for at blive overført, og kunder i salonen vurderes derfor ikke at være i risiko. Salonen er midlertidigt lukket, men forventes at genåbne i næste uge

Læs hele artiklen på www.agerpres.ro

Kilde: AGERPRES

Læs også Syv anholdt efter terrorangreb i London